De breve vi aldrig sender…

Som ny og uerfaren stedmor søgte jeg alt hvad jeg kunne opdrive af information. Jeg købte bøger, søgte på nettet og meldte mig ind i fora. Jeg var overvældet af alle dilemmaerne, skænderierne, følelsen af udenforskab og i det hele taget hvor svært det var.

En dag faldt jeg over noget der hed ”The Stepfamily letter project” . To kvinder, der selv var stedmødre på det tidspunkt, havde sat sig for, at indsamle stedfamilie-medlemmers tanker i anonyme breve. De breve der aldrig bliver sendt – breve i kategorien; ”Hvis du kunne sige lige hvad du har lyst til, hvad ville du så sige?” Resultatet var overvældende.

Ind strømmede breve fra ulykkelige og frustrerede stedfamiliemedlemmer. Samlingen vidner om så megen smerte, megen ulykkelighed, meget spild af gode kræfter, om vrede og sorg.

Men også rigtig meget kærlighed. For faktisk er det jo kærligheden som er essensen af det hele.

The stepfamily-letterproject stoppede i 2012, men siden findes stadig. Man kan finde den her: https://stepfamilyletterproject.wordpress.com

 

Efterfølgende har jeg selv tænkt meget over, hvad jeg ville skrive i et sådant brev og siden vi har startet denne blog har jeg tænkt over hvad I mon ville skrive.

Hvad ville I sige til jeres mænd/kærester, deres ekskoner, deres børn, hvis I kunne sige hvad I ville?

Måske vil nogle af mine medbloggere tage udfordringen op – og jeg vil opfordre jer alle til (hvis I har lyst) at skrive et brev til nogen i jeres stedfamilie (det kunne også være et brev til jer selv) og sige dét I ville ønske I kunne sige. Det kan være befriende. I behøver ikke sende det, men kunne jo poste det her på Stedmordanmark, så vi kunne lave vores eget lille “stepfamily letter project”, lære af hinandens erfaringer og blive klogere på vores stedfamilie-liv.

Håber at høre fra jer!

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.