Fik du slappet af i ferien?

Sommerferien er for de flestes vedkommende slut. Nogle synes, det er hårdt starte på arbejde igen, mens andre – særligt i det sammenbragte – synes, det er skønt, at komme væk fra det intense samvær med familien og få hverdagen startet igen.
De fleste af os associerer sommerferie med nærvær, kvalitetstid og familiehygge, men i det sammenbragte familieliv kan presset fra det forlængede tidsrum og de høje forventninger til, at vi “rigtig skal hygge os sammen”, sende de fleste stedmødre (og resterende familiemedlemmer) til tælling.

Det sker i de fleste familier, at mere tid sammen resulterer i flere konflikter. Sammenbragte familier er bare mere sårbare, fordi de ikke har den ubetingede kærlighed og dermed ubrydelige relationer til at holde sammen på tingene på trods af konflikter. I kernefamilien bliver konflikterne en “naturlig” del af intenst familiesamvær, mens de i de sammenbragte familier bliver tegn på, at “vi har problemer”, for i de sammenbragte familier kan konflikterne lave dybe skår, der har svært ved at hele.
Mange sidder derfor tilbage efter sommeren med følelsen af at have deltaget i en 3 ugers boksekamp, som udelukkende har resulteret i skuffelse, sårede følelser og brudte bånd.

Hvis man prøver at se på situationen udefra giver det mening, at det intense samvær giver øgede konflikter. Særligt, hvis man ikke har været i stand til at se “realistisk” på situationen og fået forventningsafstemt omkring, hvordan man sammen kan skabe konstruktive løsninger ift., hvordan man bedst kommer uskadt gennem ferien.
Nogle har allerede gjort dette arbejde og har skabt løsninger sammen, hvor det er tilladt for de enkelte familiemedlemmer at trække sig fra samværet, hvor man har delt sig op, og hvor ikke alle familiemedlemmer har deltaget i hele ferien.
Heldigvis er disse løsninger blevet mere og mere brugte i takt med, at vi som samfund har fået øjnene op for, at den sammenbragte familie kræver andre løsninger, end dem vi kender fra kernefamilien. (Hvor folk i øvrigt også holder ferie på forskellige måder)

DR bragte tidligere på sommeren en artikel med ‘Bonusmor’, Sofia Gravesen, der netop beskriver, hvordan de i hendes familie var nødt til at tage en periode, hvor de delte sig op i ferien. En vigtig pointe her er, hvordan familien er en dynamisk enhed, og det kan være vigtigt at holde sig for øje, at hvad der virker nu, ikke nødvendigvis er løsningen om 3 år.
En anden meget essentiel pointe fra artiklen er, at grunden til, at denne løsning kan findes, er, at Sofia og hendes mand var i stand til at kommunikere åbent om emnet.
Som beskrevet, er denne kommunikation ikke afhængig af, at begge parter er enige, men den er afhængig af, at begge parter respekterer hinandens følelser, oplevelser og behov.
Du kan finde artiklen her: http://www.dr.dk/levnu/parforhold/bonusmor-om-faelles-ferie-jeg-magtede-det-ikke

Mange stedmødre oplever, at deres følelser og behov ikke bliver hørt, og mange mænd tager det som en afvisning af dem og deres børn, hvis kvinden udtrykker behov for at trække sig fra familieferien. Det sker ofte, hvis man kun er i stand til at se sin partners ønsker fra sit eget perspektiv.
Det kan f.eks. godt være, at det fra mit perspektiv føles sårende, at partner ikke har lyst til at tilbringe sin ferie med mine børn, men det er kun, hvis vi ikke kan se ud over vores eget perspektiv. For partneren udtrykker ganske givet ikke dette behov for at såre mig.
Hvis jeg derimod forsøger at se situationen fra hendes perspektiv, giver det bedre mening, at hun vil blive udkørt og opslidt af at skulle være så meget sammen med børn, der ikke er hendes – særligt med de mange konflikter, der opstår, fordi vi endnu ikke har fundet en god familie-samklang.
Det gælder selvfølgelig begge veje, at man med fordel kan forsøge at sætte sig ind i den andens perspektiv for at forstå, hvorfor den anden reagerer, som han/hun gør og huske på, at den andens reaktion handler om den anden – ikke om dig.

Det kan tilmed være en god investering i familielivet på sigt, bl.a. fordi disse pauser og åndehuller kan bidrage til at give kræfter, der på ny kan lægges i familiedannelsesprocessen.
Det tager tid at opbygge relationer, og finde familiedynamikker der er gode for alle. Man skal være villig til og have modet til at prøve sig frem – også selvom løsningen ikke ligner “alle andres”.
Mange familier befinder sig i en sårbar fase nu, hvor sår skal slikkes og situationer bliver revurderet, og i denne fase, hvor man er såret, sårbar og nede på energi og måske også på kærlighedskontoen, kan man nemt komme til at gå i “tomgang” med tanker som; “Det går heller ikke.” “”Vi skændes alt for meget” “Kan det nogensinde blive anderledes?” Osv. osv.
Det er naturligt, men ikke særlig sundt for parforholdet, hvis man bliver hængende for længe i denne fase.
Man må gøre op med sig selv, om man ønsker at være i dette parforhold med, hvad det inkluderer af sammenbragte udfordringer og så forsøge at rette fokus på, hvad skal vi lære af dette års ferie? Hvad kan vi gøre anderledes næste gang? Hvad skal vi tage med os? Hvad skal jeg arbejde med? Hvad skal du arbejde med? Mv.

Og husk nu på, at ovenpå sådan en opslidende ferie, så træner parforholdet ofte til at blive plejet – også selvom lysten måske ikke lige er der.
Det er nemlig parforholdet, der er det bærende element for det sammenbragte familieliv.
Brug noget tid og energi på hinanden og på at blive mindet om, hvorfor det overhovedet er, I udsætter jer selv for dette udmattende arbejde, som det sammenbragte familieliv er, igen og igen.
Hvis I er gode til at kommunikere og bruger dette års erfaring til at blive bedre til at håndtere næste ferie, så er der gode chancer for, at næste ferie bliver lidt mere afslappende, og til sidst føles det måske næsten som ferie 🙂

God restitution!

Leave a Reply

Your email address will not be published.