Fordele ved den sammenbragte familie

Engang (for mange år siden da jeg stadig var ryger) læste jeg bogen “Endelig ikke-ryger” af Allan Carr. Overskriften på kapitel 21 er: ”Fordele ved at ryge” – og så er der to helt tomme sider!

Måske har du det lidt på samme måde med livet i den sammenbragte familie…?

Men der kan faktisk godt være fordele. Nedenfor har jeg listet fem af dem jeg synes er mest åbenlyse, måske kan de inspirere dig til at se på din familiesituation fra nogle nye vinkler J

Det kan også være du har helt andre bud på, hvilke fordele der kan være, så skriv endelig dine egne betragtninger i kommentarfeltet!

1. Når man ikke selv har født børn er et bonusbarn virkelig en bonus!

Personligt er jeg dybt taknemmelig for, at jeg har fået lov til at følge næsten hele min bonusdatters opvækst. Glæden ved at se et barn vokse år for år og på den måde blive en del af deres liv har hverken noget at gøre med blodsbånd eller daglige madpakker, men med en følelse af samhørighed, som man selv kan gøre meget for at skabe. Jeg er ikke mor, men jeg har en datter!

2. Bedre tid til parforholdet

Jeg ville gerne selv have haft et barn (mere) – eller måske endda flere børn, men sådan blev det ikke. Og når jeg ser tilbage på de år der er gået føler jeg egentligt at det har været ret privilegeret ikke at skulle stå for alle de daglige madpakker, skole-hjem-samtaler og alt det andet der hører med til en travl hverdag med børn – og alligevel opleve glæderne ved at være en børnefamilie. Man kan selvfølgelig ikke være forælder på deltid, for kærligheden og bekymringerne er der hele tiden – men der bliver bedre tid og plads til også at være kærester end i en traditionel kernefamilie.

3. Mulighed for en anden type barn-voksen relation

Når man ikke er forælder i traditionel forstand åbner det for nye, anderledes måder at skabe en relation der passer til barnets og den voksnes personligheder og interesser. Der er friere råderum til selv at definere hvilken rolle man vil spille i barnets liv og hvilken slags venskab man har lyst til at skabe.

4. Vi bliver mere rummelige

Hvis vi ikke på forhånd er tolerante, så bliver vi det med tiden! Som stedmødre bliver vi til stadighed udfordret af både vores partner, børnene og deres anden familie. Måske har denne anden familie helt andre vaner og værdier, som barnet bringer med ind i vores hjem, måske er der aftaler der ikke bliver overholdt, grænser der bliver testet – eller en eks, der bare ikke vil give slip på den mand du nu betragter som ”din”. Vi kan skrige og hyle og rive os i håret (tro mig – jeg har prøvet det!) men i det lange løb er det eneste der virkelig hjælper, at udvikle sin egen tolerance. Det er ikke det samme som at vi skal finde os i alt – men (forhåbentligt) lærer man hen ad vejen at vælge sine kampe med omhu.

5. Flere søskende i flokken

Som enebarn har jeg været glad for også at opleve nogle familier, hvor vi var flere børn. Det var selvfølgelig på nogle måder hårdt pludselig ikke at være den eneste, men det blev for mig opvejet af glæden ved at være flere sammen. Jeg ville bare ønske at jeg var blevet støttet i at bevare venskaberne når de voksne gik fra hinanden, men sådan skulle det åbenbart ikke være i mit

tilfælde. Som voksen har jeg dog fået kontakt med dem igen og selv om ingen af dem betragter mig som en søster, har vi i dag et godt forhold som bl.a. også indebærer at jeg har nogle jævnaldrende at se tilbage på barndommen sammen med.

Leave a Reply

Your email address will not be published.