Fortid i nutid kaldes…. hvad?

Min kæreste har en fortid. Han har i denne fortid levet sammen med en kvinde og fået to børn. De børn er selvfølgelig også en del af hans nutid og fremtid. Det kan være svært nok i perioder, men sådan er det.

Børnenes mor er også en del af nu vores nutid og fremtid, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle være i så stor stil, som det reelt set er. Aldrig!

Én ting er at hun popper op med ligegyldige SMS’er på de mest ukristelige tidspunkter. At hun kan lave en konflikt ud af ca alt. At hun flipper så snart der ikke danses 120% efter hendes pibe.
Det er hvad, det er.. Det kan jeg til nøds leve med, så længe min kæreste og jeg er et team.

Noget andet er, at hun altid er der, selvom hun ikke er fysisk eller via SMS. Når hun er til stede under aftensmåltidet, fordi deres børn ALTID skal snakke om hende. Når hun er til stede under vores udflugter, fordi de lige skal fortælle, at i dén butik har mor købt en trøje og i dét center træner hun.

Det er ikke sådan, at jeg ikke synes, at børnene skal have lov at snakke om oplevelser med den anden forælder. Det er jo kun skønt, når de fortæller om deres liv.
-Men skal det være altid og konstant? Skal jeg altid under alle mine måltider med børnene kun høre om deres mor?

Det gider jeg altså ikke! Ikke hele tiden!
Jeg vil ikke hele tiden have smidt min kærestes fortid op i ansigtet.
Jeg gider simpelthen ikke leve i min kærestes fortid! Så hellere være i nutiden <3

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.