Hvad hvis vi tænkte, at man ikke bare blev stedmor, når man fik en kæreste med et barn?

Jeg har egentligt altid prøvet at forstå, hvad det ”gode parforhold” indebærer. Og i min søgen på artikler herom, faldt mit blik på en artikel i tidsskriftet Voresbørn.

Artiklen var egentlig henvendt til par med fælles børn, og den beskrev hvordan ens parforhold overlever det første år med et nyfødt barn. Jeg er klar over, at artiklen beskrev forældreskab og de problematikker der kan opstå når kernefamilien bliver skabt. Men jeg fandt dog alligevel artiklen interessant, da den flere gange påpegede, at det var en stor omvæltning at blive forælder — noget jeg kunne forene mig med fra min tid som fars kæreste. Jeg oplevede nemlig også, at det var en kæmpe omvæltning, at der kom et barn ind i mit liv. Og jeg følte også at det var en form for “forælderskabelse” og ”tilblivelsesproces” jeg skulle igennem, da jeg blev kæreste med en mand, der havde et barn.

I artiklen blev psykoterapeut Martin Østergaard stillet spørgsmålet: Hvad kan man gøre for at passe bedre på parforholdet? Hans svar hertil var: Man kan sørge for at være sammen med barnet uden nødvendigvis at være sammen med kæresten. Og være alene uden barnet – alene. Og alene uden barnet – sammen. Kærlighed næres ikke kun af samvær, men også af adskillelse.

Jeg syntes dette svar var genialt, og jeg ved det kan anses som sund fornuft, men jeg ville ønske at nogle havde fortalt mig dette i mit forhenværende forhold. Jeg følte altid, at jeg var en kæmpe idiot, hvis jeg havde brug for tid alene — men nogle gange havde jeg bare brug for at være MIG eller ’ham og mig’. I artiklen blev det endvidere påpeget, at den hårdeste belastning man kan udsætte sit parforhold for, er at få et barn. Dette fik mig til at tænke over, at dette jo ikke er anderledes når man er i en sammenbragt familie – eller hvad man ønsker at kalde ens parforhold, hvor der er børn inkluderet. Det kræver jo ligeså meget af en at være i et parforhold, hvor der er børn, selvom det ikke er ens egne børn.

Artiklen jeg læste kunne ligeså vel havde heddet; Sådan overlever i det første år med barn – i den sammenbragte familie. Jeg tænker i hvert fald at jeg ville have haft gavn af nogle af de råd, der var skrevet deri. Eksempelvis at man skal huske at fortælle hinanden, hvor højt man elsker hinanden, og at man har brug for hinanden. Og at det er vigtigt at se hinanden i hverdagen, kysse, kramme, holde i hånd og huske på, at man sammen kan gøre det rigtig godt.

Artiklen kan læses her:

http://voresborn.dk/familie/sadan-overlever-i-det-forste-ar-med-barn

Leave a Reply

Your email address will not be published.