Hvem tilhører julens fest?

Julen er hjerternes fest – og børnenes. Det er der bred enighed om.
Men betyder det, at de voksne er ligegyldige? Og hvordan kan man være fuldstændig sikker på, om det er børnenes eller ens egne behov, man sætter først i de valg, man træffer?
Er det f.eks. børnenes behov at holde to eller flere juleaftener? Eller er det de forældrenes behov for at holde jul med deres børn, der bliver tilgodeset?

Julen står for døren, og presset øges på de sammenbragte familier med forventninger til, at man skal være en “rigtig familie”, der hygger sig sammen.
Familiedannelsesprocessen kan være langsommelig, og julen betyder for mange, at traditioner er i fokus. Traditioner, der kan være umulige at opretholde, når familier er brudt på kryds og tværs og sat sammen i nye konstellationer. Pludselig skal der tages stilling til, om det er dine eller mine traditioner, vi følger, og argumentet om, at børnene ikke skal mærkes for meget af, at de voksne har truffet beslutninger om at bryde kernefamilien op, kan være svære at modsvare. Og hvad gør man, hvis begge parter har børn, der er vant til, at julen gøres på én bestemt måde.

Det sammenbragte liv kræver, at alle parter er villige til at opgive kampen for at “få ret” og vender fokus mod, hvordan kan vi i fællesskab skabe nye traditioner sammen. Den sammenbragte familie er ikke en kernefamilie, men det behøver ikke betyde, at den er ringere, og fokus på at der rent faktisk kan komme noget nyt og godt ud af det, kan med fordel anvendes.

Betyder det så, at julen kun skal handle om børnene og deres tab? Bestemt ikke. Børn kan lære meget af at være omgivet af voksne, der tør holde på, at de også vil være glade, og børn bliver ikke nødvendigvis glade af at bevare traditioner på bekostning af de voksnes velbefindende.
At sætte børnenes behov først betyder ikke nødvendigvis, at de voksnes behov bliver tilsidesat, men der er en forhøjet risiko for dette i det sammenbragte familieliv, hvor de voksne ikke er fælles om at være forældre til børnene. Dominans af børns traditioner fra et tidligere familieliv kan skab ulykkelige stedforældre, der måske har andre behov i julen.
Julen bliver ikke mere glædelig af, at de voksne er kede af det og samtaler om, hvordan man kan tilgodese alles behov er særligt vigtige i sammenbragte familier.

Julen er hjerternes fest og ikke forbeholdt børnene. Det er trods alt de voksne, der knokler måneden ud for at skabe julemagi for børnene.
Refleksioner over, hvordan alle familiemedlemmerne kan få en udholdelig jul, hvor de høje forventninger til vedligeholdelse af traditioner er sluppet og fællesskabet er i højsædet, kan forhåbentligt bidrage til en mere fredelig jul med plads til alle.

Man kan med fordel læse sidste års jule-klumme af Mette Bender.
Den kan læses her.

Glædelig jul til alle

Fra StedmorDanmark.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published.