Økonomien i det sammenbragte

Af Helle Thejn, stifter af DetHeleBarn.dk

… det far betaler og det barnets mor modtager i børnebidrag og supplerende offentlige ydelser hænger ikke sammen med hvad barnet reelt koster …

Når vi bliver en del af en sammenbragt familie, så bliver vi stedmor til fars barn. Vi bliver den kvinde som er til stede i fars hjem. Det er så vigtigt, at vi så retter fokus lige i egen solar plexus. Mærker hvilke rammer vi har brug for, så vi kan være den bedste udgave af os selv som både fars kæreste og stedmor for hans barn. Og det kan være pudsige dispositioner du og han skal tage, når det handler om hvilke rammer I begge har brug for på jeres fælles adresse.

Hos os har vi f.eks. indrettet en børnefri zone. Vi trives fint med katten i fodenden af sengen og hunden på gulvet. Dem har vi fået sammen. Ingen af os ønsker den andens børn, der hvor vores samhørighed gødes. Det har vi både skulle forklare og forsvare mange gange – også på TV. Han og jeg holder fast. For det virker.

Når det kommer til økonomi, så skal vi som stedmødre også indrette os med far. Med min baggrund som økonom og forhandler, så er det mit udgangspunkt at have styr på fakta og fokus på manøvremuligheder. Og der er bestemt fakta som vi som stedmødre med fordel kan kende til:

Forsørgelsespligt
Som stedmødre har vi ingen pligt til at forsørge fars særbarn. Den pligt har han sammen med barnets mor. Et dilemma er bare, at far ikke kan bruge de samme 1.000 kr. først med sit særbarns mor og derefter med dig og måske jeres fælles børn. Fars økonomiske dispositioner sammen med barnets mor eller barnet kan derfor sende os stedmødre værdiladede signaler. Særligt når vi ikke på forhånd ved, at sugerøret er nede i et rådighedsrum vi måske oplevede som fælles med far.

Gør dit liv lidt lettere. Suppler PYT-kassen med gennemtænkt forventningsafstemning. Bliv enig med først dig selv og så din mand om hvilke udgifter I er fælles om og hvordan I hver især bidrager. Måske der så er en rest som I hver især kan bruge som I vil? Brug gerne en aften på at liste hver jeres udgifter og dem I vil være fælles om. Et fælles billede af fakta kan hjælpe jer til at flasche hver jeres behov og finde jeres fælles prioriteringer.

Bopæl, samvær og børnebidrag
Det er formelt sådan, at bopælsforælderen administrerer barnets økonomi. Samværsforælderen kan afkø-be sin forsørgelsespligt med et bidrag. Typisk har mor bopælen og modtager børnebidrag fra far. Så skal far alene betale konkrete udgifter i forbindelse med samvær. Et dilemma er her, at far måske vælger, at betale både bidrag og noget supplerende her og der. Far vil måske gerne gøre sig mere synlig ved at købe noget til sit barn, hjælpe barnets mor lidt ekstra og kan måske ikke se at I eller måske fælles barnet skulle mangle. Far kommer let i klemme mellem for mange af sine kære. Det er et problem fordi det far betaler og det barnets mor modtager i børnebidrag og supplerende offentlige ydelser hænger ikke sammen med hvad barnet reelt koster. Og far har formelt ingen indflydelse på hvad barnets mor vælger at bruge pengene til. Det er bare ufedt for alle involverede – også for stedmor. Lovgivningen er forældet og optrapper konflikterne. Heldigvis er der nu politiske tilkendegivelser om, at man er klar til at støve de forskellige ministeriers lovgivningerne af.

For mig er det med årerne blevet logik, at far og mor deles om alle de offentlige ydelser og fradrag, der er knyttet til rollen som barnets forælder. Og at de deles om barnets reelle udgifter og de praktiske indkøb. Har far ansvaret for at indkøbe vinterjakken, så kan stedmor jo vælge at hjælpe med det. Kan far og mor ikke finde ud af et sådant samarbejde, så er alle formentlig bedst tjent med at følge den sti Statsforvaltnin-gen har lagt. Om far har en aftale med barnets mor eller betaler et børnebidrag fastsat af Statsforvaltnin-gen er altså vigtig viden for dig som stedmor. Så kan du aftale med din mand hvordan I forholder jer til det. I min sammenbragte familie har vi f.eks. hver vores konto og én fælles.

Jeg vil ikke efterlade dig med det indtryk, at økonomien i det sammenbragte er gennemskuelig. Det er den sjældent. Jeg vil blot foreslå, at du som stedmor er skarp på fakta. Jeres dialog kan blive mindre følsom, når I baserer den på de fakta som der er omkring hans, dine og jeres fælles børn. Det er naturligvis alene jer der aktivt tager beslutninger, der vedrører det praktiske og økonomiske på jeres adresse. Når I har et fælles afsæt du kan spejle dig i, så er det så meget lettere for alle, når der skal drøftes og aftales med barnets mor.

Læs her om dialogguide til de sammenbragte familier Dine, mine og vores børn

Og læs mere om onlineløsning til far og mor: SamarbejdsRummet – Vores barn

Leave a Reply

Your email address will not be published.